Oprindelse
Racen blev udviklet i England i 1800-tallet af Pastor John ”Jack” Russell, der manglede en hund der kunne følge hans Fox Hounds på jagterne.
Racen blev eksporteret til Australien omkring 1960, hvor visionære opdrættere med det samme så et potentiale i den lille jagtterrier. Racen blev videreudviklet og forædlet i Australien, og re-eksporteret til Europa i slutningen af 1990’erne – og det er den australske type, der er anvendt i det europæiske opdræt i dag. Racen blev godkendt som selvstændig race af DKK i 2001.
Mentalitet
Jack Russell Terrieren er mentalt stabil og meget tillidsfuld. Den er ikke aggressiv, og fungerer fint sammen med andre hunde. Den knytter sig meget stærkt til sin familie, og fungerer perfekt som familiehund.
Dens oprindelig adfærd er bibeholdt i opdrættet, og den er en fremragende sporhund.
Udseende
Står med sin let rektangulære krop som en stærk, spændstig og smidig brugsterrier med masser af karakter. Intelligensen lyser ud af den, og den er klar til hvad man måtte byde den af opgaver.
Højden er max. 30 cm., vægten er omkring 6-7 kg. og pelsen kan være både ruhåret, broken eller glathåret. Bundfarven skal altid være mindst 50% hvid.
Sundhed
Jack Russell Terrieren er ikke disponeret for nogen kroniske sygdomme. Mange opdrættere kontrollerer alligevel deres avlsdyr for Patella Luxation, Primary Lens Luxation og får dem øjenlyst med ECVO attest. Ikke fordi racen er disponeret for disse ting, men for ikke uforvarende at bringe det ind i opdrættet.
Se mere om racen her
Valgt postnummer: 7323
Kennel Strelluf
Lindet Kratvej 34
7323 Give
Kontakt: Mogens Lindbjerg
28403109 / 28403109
E-mail: info@stoever.dk
Kennel Strelluf er et hobby opdræt af Drever og Jack Russell terriere. Avlsmålet er at avle hvalpe efter sunde forældre med super temperament og bevarelse af deres brugsegenskaber. Jeg har haft Drever side jeg var 14 år og Jack Russell har jeg haft i 10 år nu. Bor på landet, på en lille gård, med masser natur. Har i øjeblikket to Drever, mor-datter, Strelluf Junni- Strelluf Anja og to Jack Russell mor-datter, Gläfsebo's Zafran - Strelluf Ninna Mine hunde er familie hunde, de komme alle indenfor og bliver brugt som brugshunde. Drever bliver brugt i de større plantager til bevægelsesjagter, hvor de driver med hår vildt. Hare, ræv og hjortevildt. Jack Russell til de små skove, hvor de bla. er gode til fasaner og bruges også til gravjagt.
© 2025 Hvalpelisten - Dansk Terrier Klub. All rights reserved.