Dansk Terrier Klub er specialklub for langt de fleste terrierracer i Danmark. Det er raceklubber i hele verden og deres medlemmer, der arbejder for, bidrager til og finansierer arbejdet inden for sundhed, forskning, medlemsaktiviteter, lovgivning, information, branding osv.
Du finder racernes sande ildsjæle i Dansk Terrier Klub; de opdrættere og ejere der målrettet arbejder for og bidrager til racernes fremtid som mentalt og fysisk sunde, racetypiske hunde.
Vi er stolte af, at vi har så mange medlemmer, som år efter år donerer en stor del af deres fritid, engagement og arbejdsindsats til aktiviteter, sundheds- og avlsarbejde for hunde og ejere. Specialklubberne og det vigtige arbejde, de gør, eksisterede ikke uden disse dedikerede medlemmer, og uden specialklubber fandtes racerne ikke.
Hvorfor skal du vælge en hvalp med stamtavle fra Dansk Kennel Klub?
Dansk Terrier Klub mener helt overordnet, at en hund med DKK stamtavle (FCI) er et bedre og mere sikkert valg end en hund uden stamtavle eller en blandingshund. Det skyldes:
Derudover er du sikker på, at en hvalp med DKK stamtavle er opdrættet i Danmark, og dermed har du mulighed for at være i løbende og tæt kontakt med din opdrætter.
Der gøres opmærksom på, at opdrætteren kan forbeholde sig ret til at undlade at sælge til hvalpekøbere, der retter henvendelse omkring køb af hvalpe.
* Fédération Cynologique Internationale er DKK’s hovedorganisation
Hvorfor er det sværere at opdrætte sunde og gode hunde uden DKK stamtavle?
Når du skal vælge hundehvalp, er det vigtigt, at du er opmærksom på problematikken ved opdræt af hunde uden stamtavle.
Stamtavle alene afgør ikke kvaliteten af et opdræt. Det er blot et redskab! Der er også brodne kar inden for ”egne DKK stamtavlerækker”, så stamtavle er ikke alene bevis på, at der er tale om en kompetent og ansvarlig opdrætter. Men vis os den ”stamtavleløse” opdrætter, der overordnet gør det lige så godt som den øvre del af DKK opdrætterne! Vi er aldrig stødt på sådan en enkeltstående opdrætter! Oftest er der blot tale om at parre to forhåndenværende hunde uden at teste forældredyrene for sygdomme, som er hyppigt forekommende i racen eller racerne – og uden at undersøge hvor tæt beslægtede de er.
Når der så er folk, der til og med ganske ukritisk producerer blandinger eller stamtavleløse hunde, hvor de kommende ejere har reel risiko for at få aflivet deres hund pga. hundelovens omvendte bevisbyrde, så bliver vi rigtigt vrede både på de nye ejeres og hvalpenes vegne.
Det er dybt uforsvarlig og hensynsløs avl! Den eneste måde at stoppe den uansvarlige adfærd på er desværre, at folk undlader at købe disse hvalpe.
Det samme gælder hvalpe, der importeres til videresalg - ofte illegalt og fra helt uacceptable opvækstvilkår, og hvalpene sælges som regel helt ukritisk til hvem som helst. Ofte forsøger sælgeren til og med at skjule, at det drejer sig om en importerede hvalpe.
Fra tjekhvalpen.dk
"Folk tror,
at de har købt en danskopdrættet hvalp, og bliver forbløffet, når jeg fortæller
dem, at den kommer fra et andet land og er ulovligt indført til Danmark. Det
ender ofte med udgifter til behandling eller i værste tilfælde med en stor sorg,
fordi dyret må aflives", siger Karina Ryborg, der er formand for Sektion vedr.
Hund, Kat og Smådyr i Den Danske Dyrlægeforening.
Hvordan vælger du, hvor du skal købe hund?
Du skal forhåbentligt dele liv med din hund de næste 12-15 år. Så det er vigtigt, at du vælger den helt rigtige hund for dig.
Vi anbefaler, at du vælge en hvalp hos Dansk Terrier Klub, hvor du finder racens ildsjæle, som ikke kun arbejder for sig selv, men for racen som helhed. Dansk Terrier Klubs hunde har DKK stamtavle, så du er sikker på, at opdrætteren har mulighed for at basere sit opdræt på den størst mulige genpulje.
Derudover skal du vælge din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter som du har fuld tillid til og god
dialog med, så du er sikker på, at I har "god kemi", og du får en hvalp, der bliver et livslangt familiemedlem.
© 2024 Hvalpelisten - Dansk Terrier Klub. All rights reserved.